Huskeliste

Ved dødsfald er der en række opgaver, som de pårørende oftest tager sig af.
Hos Begravelsesforretning Sørup for i udleveret en huskeliste (tjekliste) hvor de vigtigste ting står.
Huskelisten er ment som et redskab (tjekliste), der kan gøre det mere overskueligt for de pårørende, når de går tingene igennem

Afmelding og nye aftaler

Abonnementer: Avis, telefon, licens, kabel-tv, kontokort, leje af tv – computer og hvidevarer, afbetalingsordninger, bogklubber, bibliotekskort; bøger der skal afleveres.

Bankkonti: Få en aftale med banken – alle bankkonti lukkes i det øjeblik banken får oplysning om dødsfaldet, også “dankortet” og fælleskonti. Vær opmærksom på PBS, og få en samtale med banken om, hvad der skal betales og stoppes.

Bolig: Opsigelse af lejekontrakt – boligforening, privatlejemål, ældrebolig m.m.

Forsikringer: Bil- og husstandsforsikring m.fl.

Kontingenter: Fagforening, pensionskasse, medlemskaber af klubber og foreninger.

Offentlige myndigheder: Tilskud, ydelser og pensionsudbetalinger. Disse udbetalinger standser automatisk, men ikke før de enkelte myndigheder, via døds-anmeldelsen, får kendskab til dødsfaldet. I nogle tilfælde kan det betyde, at der udbetales penge, som der ikke er berettigelse til. Man bør derfor være opmærksom på, at nogle af disse udbetalinger måske skal tilbagebetales.

Skat: (Forskudsregistrering) reguleres det følgende år, men det er tilrådeligt at forhøre sig hos Told og Skat. Dette afsnit er nævnt for at undgå tilbagebetalinger og grimme økonomiske overraskelser.

Andet: Kontakt til hjælpemiddel-centralen, hjemmeservice, overskydende medicin til apoteket

Afdelinger:

Lyngby Begr. & Ligkistemagasin ApS
Gasværkvej 12
2800 Lyngby
Telefon: 4587 1235

 

Begravelsesforretning Sørup
Ordrupvej 34 A
2920 Charlottenlund
Telefon 3990 9081

 

Holte/Rudersdal Begravelsesforretning
Kongevejen 339
2840 Holte
Telefon: 4542 0808

 

Stengård/Bagsværd Begravelsesforretning
Buddingehovedgade 194
2860 Søborg
Telefon: 2254 6316